tirsdag den 26. februar 2008

Science Fiction - Israel 2000


I år 2000 skulle der have været afholdt en international Science Fiction con i Israel, med navnet ArmageddonCon. I den anledning udgav det Israelske postvæsen 3 mærker med de berømte forfattere Jules Verne, H.G. Wells og Isaac Asimov. ArmageddonCon blev aflyst, men frimærkerne har vi dog alligevel. Manden bag frimærkeprojektet var oversætteren Dr. Emanuel Lottem, og en af hans ideer med projektet var ikke kun at gengive illustrationer fra forfatternes værker, men også kæde dem sammen med hebræiske legender. Således er der på Asimov mærket en robot (I Robot), samt en illustration af legenden om den levende lermand Golem.

Arthur C. Clarke havde også været overvejet til mærkerne, men da mærkerne også bære et portræt af forfatterne, og Israel har en lov, lige som det er gældende i flere andre lande, der siger at man ikke må afbillede nulevende personer på frimærker, kom der ikke et mærke til ære for ham.

Selve illustrationerne er lavet af kunstneren Avi Katz.

Der kan læses mere om mærkerne på:

Ingen kommentarer: